CUPPING
Hvad er Cupping?
Cupping er når en hul genstand sættes på huden, hvorved der skabes et undertryk. Cupping øger blodcirkulationen, opløser spændinger og renser bindevævet for affaldsstoffer. Behandlingen er særligt velegnet til spændinger i nakke og ryg, knæproblemer, arvæv, slidgigt, kredsløbsproblemer, ødemer og cellulite.
Knæ behandles for slidgigt
Hvad er bindevæv?
Bindevævet findes overalt i kroppen. Det ligger rundt om alle vores muskler, inde i alle muskler, endda rundt om hver muskelcelle. Det er en del af vores hud, ledbånd, blodkar mm. Det udgør altså en stor del af vores krop. Før i tiden troede man at bindevæv var noget ‘indpakning’ til muskler og organer og at det var ganske ubetydeligt. Man har dog inden for de seneste år fundet ud af at der ligger både nerver og blodkar i bindevævet og at man kan have stivhed og smerter i sit bindevæv.
Hvis bindevævet er stift og smertefuldt, gør det ondt. Det er en følelse der ofte forveksles med ‘ømme muskler’. Flere eksperter hævder at når man har ondt, er det ikke musklerne, men det omkringliggende bindevæv der gør ondt. Når vi danner syre og affaldsstoffer, binder det til bindevævet. Det kan give en hel række af problemer, som bl.a stivhed, ømhed, bulet og knoldet hud, appelsinhud/ celullite, men også ondt i ryggen, ondt i led, tarmproblemer, hovedpine, akne, forstoppelse, væske/ hævelse i kroppen,træthed og meget andet. Det kan sidde stort set alle vegne, fordi vi har bindevæv over det hele. Et typisk sted, i hvert fald for kvinder, at ophobe affaldsstoffer, er på hofter, baller, lår og mave.
Cupping kan med fordel bruges som bindevævsmassage, hvor huden mættes i olie, og sugekopperne køres henover bindevævet, for at frigive affaldsstoffer, samt stimulere til cirkulation af blod og lymfe.
Her behandles spændinger i nakke og øvre ryg
Hvordan og hvorfor virker Cupping?
Ved cupping bruges sugekopper der giver et undertryk i huden og det underliggende væv. Det giver en masse ilt og næring til huden, øger blodgennemstrømningen og frigør syre og affaldstoffer, så det bliver transporteret ud i lymfesystemet og videre ud af kroppen via udrensningsorganerne; huden, tyktarm, nyrer, blære, lever og lunger. Sugekopperne sættes på eller køres henover de udvalgte områder, i en oliemættet hud.
Når sugekopperne køres henover huden, kaldes behandlingen bindevævsmassage med sugekopper eller cuppingmassage. Dette er som udgangspunkt en smertefri behandling, men når der er syre / affaldsstoffer bundet til vævet, ødemer eller bindevævet er infiltreret, hårdt og sejt kan det ondt.
Cupping kan give mærker. Hvis det sker er det ganske ufarligt, og de forsvinder hurtigt igen. Det er blot noget man lige skal tænke over, hvis man får behandling lige inden en badeferie.
Det anbefales, så vidt muligt, at få en-to behandlinger hver uge i starten i de første par uger, derefter kan man lade der gå længere og længere imellem behandlingerne. Sugekopbehandlingen kan holdes ved lige derhjemme. Sugekop og olie kan købes på klinikken, hvor man også kan blive guidet til, hvordan man arbejder med sugekopperne.
Hvordan foregår behandlingen?
Behandling af achillessener
Behandlingen foregår på en briks, og man klædes af hvor sugekopperne sættes. Det er en god ide at tage noget undertøj på, som tåler at komme i kontakt med olie. Huden mættes i olie, forud for at sugekopperne sættes. Der findes mange forskellige typer sugekopper, både små og store, manuelle stationære kopper, manuelle massagekopper, samt moderne elektronisk cupping. På klinikken bruges primært moderne cupping, både stationære- og massage kopper, men det afhænger helt af hvad problematikken er og hvordan jeg vælger at arbejde med den. Af hensyn til brandfare, bruges de gammeldags kinesiske glaskopper, med ild, ikke.
Cupping er en stærkt afgiftende behandling. Fordi den er så effektiv, bruges den populært og med fantastiske resultater mod “appelsinhud” (Cellulite) -særligt i kombination med motion og kostomlægning.
Cellulite behandling – bindevævet renses for affaldsstoffer
AFGIFTNING AF KROPPEN MED CUPPING

Formålet med denne helkropsbehandling er at afgifte bindevæv og muskler, ved hjælp af moderne cuppingmassage. Det foregår ved at der køres sugekopper henover bindevævet, som skaber et undertryk som frigiver den syre og de affaldstoffer der ligger bundet i vævet, ud i kroppen, hvor de bliver udskilt ved hjælp af lymfesystemet.
OBS, da behandlingen er stærkt afgiftende er det vigtigt, efterfølgende, at drikke rigeligt med vand. For de flestes vedkommende, opleves en lethed i krop og sind, sjældent kan der dog forekomme hovedpine.
BEHANDLING AF CELLULITE MED CUPPING

Behandlingen har til formål at nedbryde cellulite. For at komme cellulite eller appelsinhuden til livs, udføres cuppingmassagen kun på de påvirkede kropsdele, for en kraftigere behandling. Det foregår ved at der køres sugekopper henover bindevævet, som skaber et undertryk som frigiver den syre og de affaldstoffer der ligger bundet i vævet, ud i kroppen, hvor de bliver udskilt ved hjælp af lymfesystemet.
Da cellulite er et resultat af livsstil gennem længere tid, skal klienten altid tænke på kost og motion i kombination med behandlingen.
OBS, da behandlingen er stærkt afgiftende er det vigtigt, efterfølgende, at drikke rigeligt med vand. For de flestes vedkommende, opleves en lethed i krop og sind, sjældent kan der dog forekomme hovedpine.